Flådebesøg 2018

Flådebesøg i Rungsted havn.

 

Lørdag den 8. september kl. 11.00 anløb Søværnets sejlkuttere Svanen og Thyra Rungsted Havn. Bådene er Søværnets uddannelsesskibe, hvor kadetterne lærer praktiske sejlfærdigheder.

Hørsholm Kommune har adopteret bådene, og havde inviteret dem på besøg blandt andet i anledning af Marineforeningen Hørsholm – Rungsteds 75 års fødselsdag.

Ved ankomsten til Rungsted havn blev bådene modtaget med en kanonsalut og repræsentanter for Kommunen, Marineforeningen og  Søværnets Tamburkorps.

Derefter var der  reception for skibenes besætninger og inviterede gæster. Søværnets Tamburkorps underholdt ved receptionen, der blev afholdt i Kongelig Dansk Yachtklubs lokaler på havnen.

På denne link kan du se Jacob Nybos videostrimler fra dagen på havnen: http://www.youtube.com/watch?v=DQQlVCK-Rlg&list=PLt6e-46AJKa6NbdRSi4FdRHQ5cjtrqy13

Efter receptionen holdt bådene ”åbent skib” hvor alle interesserede kunne komme om bord og se hvordan kadetterne bor.

Dagen afsluttedes  med skafning i Marinestuen for foreningens medlemmer og inviterede gæster.

Det blev endnu en herlig dag i Marineforeningen.

Henrik B.

 Foto: Hans Olsen og Steen Vagner