Ny vagtkoordinator
i fregatten ”PEDER SKRAM’s Venner”
Som værdig afløser for John Larsen, der af helbredsmæssige grunde har set sig nødsaget til at fratræde hvervet som vagtkoordinator, er jeg af bestyrelsen blevet udpeget til at overtage jobbet.
Jeg har været medlem af fregatten Peder Skrams Venner i mange år (medlem nr. 43) og har ligeledes været kustode/chefkustode en del år, samt nu også bestyrelsesmedlem.
Så det er en stor og spændende udfordring, som jeg glæder mig til at komme i gang med og håber på et godt samarbejde i det ansvarsfulde hverv i fregatten Peder Skrams Venner.
Men vi mangler interesserede nye guider. Du bestemmer selv, hvor mange vagter og i hvilke perioder, du kan deltage. Du kan melde dig generelt at deltage i guidevagten eller til blot at tage et antal vagter i tidsbegrænset periode.
Museumsfregatten PEDER SKRAM’s åbningsperiode 2011 er 25.juni – 07. august og 15. oktober - 23.oktober, klokken 11.00 – 17.00.
Guiderne har det hyggeligt sammen på vagterne. Hvervet er ulønnet, men man får forplejning, ligesom kasket, poloskjorte og vindjakke med fregattens våbenskjold.
Hvis du kunne tænke dig til at deltage i guidevagten om bord i PEDER SKRAM, bedes du kontakte vagtkoordinatoren:
Kurt Terkelsen
Venslev Huse 6, 4050 Skibby
Tlf. 47 52 99 46 (fastnet)
Tlf. 21 29 26 41 (mobil)
e-mail:
kurts@mail.tele.dk
Se også
www.pederskramsvenner.dk